Et sted i verden: Ghana

Navn: Signe Mikkelsen

Mig og elefanter
Signe Mikkelsen og to elefanter

 

Hvor er du på feltarbeid og hva er ditt prosjekt?

Jeg er på feltarbejde i Kumasi, Ghana, men mit felt er snævret ind til at være en børneafdeling på et stort hospital. Her er jeg specielt på den afdeling, hvor børn med forskellige former for kræft og seglcelleanæmi bliver indlagt.

Cape Coast
Bilde fra et sykehus i Cape Coast

Hvordan ble du interessert i feltet?

Jeg har længe interesseret mig for medicinsk antropologi, og herunder specielt hospitalsetnografi. Jeg tror interesseren for hospitaler er kommet af forskellige ting. Dels fordi min egen mor og mange af mine veninder er sygeplejersker, men også fordi forskning inden for medicinsk antropologi tillader os at komme tæt på spørgsmål og problemstillinger, som både deler og forener os som mennesker. Nemlig spørgsmål om liv og død, sygdom og helbredelse. Jeg valgte Ghana, fordi jeg aldrig havde været i et afrikansk land før, og tænkte dermed at det kunne være spændende at komme et sted hen, som var helt nyt for mig.

Hvordan forberedte du deg praktisk til feltarbeidet?
Jeg havde en del venner fra Ghana, der er bosat i Norge, som hjalp mig med at skaffe kontaktpersoner i Ghana. Det var en utrolig stor hjælp for mig, at have nogen i Ghana, der kunne hjælpe mig med nogle af de praktiske forberedelser før afrejse. På denne måde havde jeg både kontakt til universitetet i Kumasi og til hospitalet, før jeg tog afsted i januar. Meget af det praktiske arbejde fortsatte dog også, selv efter jeg var ankommet til Kumasi, for som jeg tror de fleste antropologer kan nikke genkendende til, så meget af det, man troede var på plads hjemmefra, var slet ikke på plads alligevel. Heldigvis er der altid en løsning og vej videre. Derudover så læste jeg en masse relevant litteratur. Specielt metodebøger og artikler for at forberede mig selv lidt på selve feltarbejdet.

Hva har vært det mest minneverdige øyeblikket?

Det mest mindeværdige øjeblik er slet ikke fra det hospital, jeg er på nu, men fra et mindre hospital i en anden region, hvor jeg opholdte mig de første par uger. Her var der utrolig mange børn med brandsår, og jeg var vidne til at en lille dreng, skulle have skiftet sine forbindinger på begge hans ben og intime område. Det hele blev gjort uden smertestillende, og da han begyndte at skrige og vride sig, som jeg aldrig har hørt et barn skrige før, begyndte jeg for alvor at tvivle på mine egne evner til at gennemføre et feltarbejde på en børneafdeling. Jeg havde gjort mig tanker om, at jeg nok ville se meget der var uvant for mine øjne, mest fordi jeg ingen sundhedsfaglig baggrund har, men er alligevel blevet chokeret gang på gang, samt følt mig fysisk dårlig. Nu står denne første episode, som et klart ‘defining moment’ for mig. Her måtte jeg virkelig kæmpe mig videre.

Fufuo in the making

Har du noen gode tips til fremtidige masterstudenter?

Jeg tror noget af det bedste for mig har været et utroligt stærkt netværk hjemme og rundt om i verden, hvor andre antropologer fra min årgang opholder sig. Der var faktisk utroligt lidt, som gik som planlagt i begyndelsen af mit feltarbejde, og her havde jeg brug for meget støtte, venner og familie, som det er tilladt at ringe til for bare at råbe, bande og komme af med sine frustrationer. En veninde gav mig en gave før afrejse: «Signes feltarbejde førstehjælpssæt», med små Hariboposer, kortspil etc., samt små breve, som jeg kunne åbne på dage hvor «Alt føles håbløst», «Når du trænger til et grin» osv. Dette har uden tvivl også været noget af det bedste for mig, for det er dejligt at have noget hjemmefra på en dårlig dag. Tænker at dette specielt er hyggeligt at have også, hvis man ved, man skal på feltarbejde et sted, hvor internet og det at ringe hjem ikke er så let.

Og føles det hele uoverskueligt en (eller flere) dag(e)? Hold en pause og vær god mod dig selv – det er fuldkomment tilladt og højst nødvendigt!

Busua Beach

Bonusspørsmål. Hvilken sang har hyppig frekvens i feltet? Liker du den?

Der er så mange fantastiske sange hernede, men der er specielt en de spiller hele tiden og alle vegne. Man føler sig helt glad indeni af den, og hvis man er elsker for at danse som jeg, så får denne sang hvertfald altid en op af sædet 

 


Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s